Visumregler
- Statsborgere fra de nordiske lande behøver ikke visum for at rejse til Grønland.
- Et visum til Danmark gælder ikke automatisk til Grønland. Kontakt Udlændingestyrelsen for at få bekræftet dine visumkrav.
- Rejser du uden gyldigt visum, kan Air Greenland afvise dig ved ombordstigning uden ansvar for din videre rejse.
Pas og ID
- Rejser du fra et EU‑land, skal du medbringe pas ved indrejse til Grønland.
- Du skal altid kunne identificere dig under rejsen og derfor have gyldig billedlegitimation, fx pas.
Se hvilke nationaliteter der kræver visum på Ny i Danmark.
Yderligere visuminformation findes hos Udenrigsministeriet.
Transittilladelse til Pituffik Space Base (Thule Air Base)
Hvis du rejser til eller fra Qaanaaq via Thule Air Base, skal du altid medbringe en gyldig transittilladelse – uanset opholdets varighed. Passagerer uden tilladelse afvises ved check‑in.
Hvor søger man tilladelsen?
- Borgere bosat i Grønland med dansk statsborgerskab:
Rigsombudsmanden i Grønland
Indaleeqqap Aqqutaa 3
3900 Nuuk
Tlf. +299 32 10 01
www.rigsombudsmanden.gl
- Borgere bosat i Danmark eller udlandet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, København
Tlf. +45 33 92 01 70
http://www.um.dk/
Ingen regel uden undtagelse Følgende kan opholde sig i kortere eller længere tid på Thule Air Base uden transittilladelse:
- Borgere med folkeregisteradresse i den tidligere Qaanaaq Kommune
- Medlemmer af NATO-styrker og deres familie
- Civile, udsendt af USA, der har et arbejdsmæssigt ærinde på basen – og deres familie
- Repræsentanter for danske og grønlandske myndigheder
- Personer med særlig bemyndigelse fra den danske og den amerikanske regering