Check-in:
Ved den nye lufthavn i Nuuk, anbefales rejsende at ankomme til lufthavnen 2 timer før afrejse. Efter check-in bedes passagererne at gå igennem security med det samme. Ved for sen ankomst eller for sent securitycheck, kan man risikere at miste sin afgang. Rejsende opfordres derfor til at ankomme til lufthavnen i god tid.
Læs mere på Greenland Airports check-in regler her: https://airports.gl/check-in/
Security check i Nuuk:
Når den nye terminal åbner i Nuuk den 24. juni 2024, træder nye sikkerhedsprocedurer i kraft. Det betyder, at rejsende fremover skal møde op i god tid, når man skal rejse fra Nuuk, da rejsende skal i gennem sikkerhedskontrollen, uanset om de rejser indenrigs, mellemlander i Nuuk eller rejser udenrigs.
Sikkerhedskontrol ved mellemlanding i Nuuk
Når man mellemlander i Nuuk, skal rejsende gå fra ankomsthallen, op gennem terminalen og videre til sikkerhedstjek og ned igen til afgangshallen for at boarde fly.
Læs mere på Greenland Airports security regler og hvordan man skal forholde sig, på deres hjemmeside her: https://airports.gl/sikkerhedskontrol/
Andre håndbagage forbehold I Nuuk Lufthavn
Når rejsende skal gennem sikkerhedskontrollen i Nuuk lufthavn, kan man lade sine ting blive i håndbagagen. Man kan blive bedt om at tage armbåndsur, bælte eller skoene af, hvis de indeholder metal.
Vær opmærksom på, at proceduren er anderledes i Kangerlussuaq lufthavn. Læs mere om Greenland Airports håndbagageregler her: https://airports.gl/sikkerhedskontrol/
Parkering til og fra Nuuk Lufthavnen
Nuuk lufthavn får et moderne parkeringssystem, som registrerer automatisk bilens nummerplade, når man kører ind og ud af parkeringsområdet. Betaling sker inden man kører fra parkeringspladsen.
Greenland Airports parkeringsplads er kameraovervåget for at forbedre sikkerheden og kundeoplevelsen.
Læs mere om Greenland Airports priser og regler via deres hjemmeside her: https://airports.gl/parkering-i-lufthavnen/
Duty free:
For international rejsende vil Greenland Airports tilbyde Duty free varer. Deres webshop åbner 1 September, og den fysiske butik åbner den 28. november.
Læs mere om Greenland Airports Duty Free selektion og regler dertil her: https://airports.gl/duty-free/