Atlant-rute
På vores Atlant-rute kan du selv reservere dit sæde ombord, når du bestiller billetten online. Du kan efter køb af billetten vælge/købe sæde på et andet tidspunkt.
Vær opmærksom på, at det kun er en reservation, og at vi forbeholder os ret til at ændre sædefordelingen, f.eks. af sikkerhedsmæssige hensyn.
Indenrigs-rute
Vi beder vores passagerer være opmærksomme på, at der pr. 12. marts 2020, vil være sædetildeling på alle vores indenrigsruter med Dash-8.
Passagerernes sædenummer vil fremgå på boardingkortet. Hvis du er i tvivl om hvilket sæde du er blevet tildelt, er du velkommen til at spørge kabinepersonalet.
Sædetildelingen sikrer at familier og andre grupper kan sidde sammen på vores indenrigsruter, ligesom vi kender det på vores atlantrute. Samtidigt vil det effektivisere arbejdsrytmen for Air Greenlands personale og dermed mindske ventetiden for vores passagerer.
På ruter indenrigs i Grønland er det ikke muligt at vælge sæde på forhånd.