Trafikafvigelser inden for luftfart udløses af mange forskellige faktorer, såvel udefra kommende som internt i Air Greenland.
Hvis en flyvning/afgang aflyses, ombookes passagererne til den først mulige afgang til samme destination.
Air Greenland dækker generelt følgende omkostninger for passagerer, der rammes af trafikafvigelser:
Forplejning i rimeligt forhold til ventetiden
Indkvartering – sømandshjem, hotel el.lign.
Overfladetransport, hvor dette er et anvendeligt alternativ til en mistet videreforbindelse med fly.
Ved konfliktsituationer, strejker, naturkatastrofer og lignende situationer uden for Air Greenland’s kontrol, betaler Air Greenland i første omgang ikke for eventuelle omkostninger, men skal afholdes af passageren selv.
Ved forsinkelser/aflysninger betaler Air Greenland både logi/morgenmad, frokost og middag, se længere nede i teksten.
Hvis en flyafgang aflyses eller forsinkes mere end 5 timer, har kunden ret til at få refunderet købsprisen for reservationen og dermed annullere rejsen, eller at få ombooket rejsen. Air Greenland vil som udgangspunkt altid sørge for at ombooke alle berørte passagerer til næste mulige afgang.
Spisekupon/meal voucher
Hvis en flyafgang aflyses eller forsinkes mere end 4 timer, tilbyder Air Greenland en spisekupon til hver passagerer.
Spisekuponer skal anses som et tilskud, til at dække for ekstra madomkostninger for en enkelte passager.
Kontakt venligst personalet i lufthavnen eller heliporten for at få udleveret spisekuponen.
Bemærk venligst, hvis man er bosiddende fra den by man er aflyst, får man ikke dækket madomkostninger, og får dermed ikke madkuponer udleveret.
Overnatning
Aflyses en flyvning tilbyder Air Greenland overnatning eller transport til og fra bopæl.
Overnatning ydes til passagerer, som ikke har bopæl i pågældende by eller inden for en rimelig køreafstand af lufthavn eller heliport.
Overnatning sker på hotel, sømandshjem, eller hvilke andre muligheder der findes i pågældende by.
Passagerer med planlagt overnatning i henhold til oprindelig rejseplan betaler selv det antal overnatninger i henhold til rejseplanen i tilfælde af trafikafvigelser.
Stationspersonalet i den lokale lufthavn/heliport sørger for booking af hotel/indkvartering for forsinkelser der indebærer en overnatning, og kontakter løbende kunderne direkte telefonisk.
Hvis du 4 timer efter din forsinkelse endnu ikke er blevet kontaktet omkring indkvartering, skal du venligst kontakte personalet i lufthavnen eller heliporten for nærmere information.
Ring gerne til 343434, og vælg 3 under omstilling hvorefter du kommer igennem til trafikkontoret.
Mistet videreforbindelse.
Såfremt trafikafvigelsen medfører, at passagerer mister videreforbindelse med et andet
luftfartsselskab eller med overfladetransport gælder følgende retningslinjer:
Air Greenland dækker kun udgifter til overnatning, evt. forplejning og overflade-transport, hvor det drejer sig om en sammenhængende rejse med Air Greenlands billet.
Air Greenland dækker opholdsomkostninger for passagerer, når en distriktsbeflyvning mellem by og bygd
bliver aflyst eller forsinket og kunden ikke har privat overnatningsmulighed.
Derudover afholder Air Greenland passageropholdsomkostningen, når der er uregelmæssigheder i
distriktsbeflyvningen, hvor passageren har en flyreservation samme dag på Air Greenlands kommercielle
rutenet og hvor uregelmæssigheden medfører forsinket fremmøde og bortfald/omlægning af rejse på det kommercielle rutenet.
Air Greenland dækker ikke passageropholdsomkostninger i bygderne.
Udover opholdsomkostningerne som ovenfor nævnt ydes ingen anden kompensation ved forsinkelse eller aflysning.
Passagerer med separate reservationer til vidererejse med andre luftfartselskaber eller andre transportmidler får ikke dækket sådanne omkostninger.