Hvis en flyafgang aflyses eller forsinkes mere end 4 timer, tilbyder Air Greenland en spisebillet til hver passagerer.
Spisebilletterne skal anses som et tilskud, til at dække for ekstra madomkostninger for den enkelte passager.
Nedenfor kan du finde information om, hvordan og hvornår spisebilletter udleveres, afhængigt af hvor du befinder dig.
Hvis du bliver forsinket i Nuuk – elektronisk spisebillet
Fra d. 26. maj 2026 begynder vi at teste elektroniske spisebilletter på udvalgte aflyste afgange ud af Nuuk. Her kan du læse mere om den digitale løsning:
Befinder du dig i Nuuk i forbindelse med en aflysning eller en forsinkelse på mere end 4 timer, vil du modtage dine spisebilletter elektronisk via mail, og blive notificeret via sms. Det er derfor vigtigt, at du løbende holder øje med disse kanaler, og sikrer korrekte kontaktoplysninger i din booking.
Vær opmærksom på følgende
- Hver spisebillet kan bruges én gang
- Hvis du modtager en spisebillet via flere kanaler, er det den samme, og den kan bruges én gang, selvom den er sendt via flere kanaler.
Sådan modtager du dine spisebilletter
- Spisebilletter sendes til den e-mail, der er registreret som primært kontaktpunkt på bookingen.
- Rejser I flere sammen på samme booking, vil alle passagerers spisebilletter blive sendt til denne e-mail.
- Har du ikke adgang til e-mailen, kan du kontakte stationspersonalet, som kan:
- Opdatere dine kontaktoplysninger, og gensende spisebilletter til dig personligt.
Opdaterede kontaktoplysninger vil også blive brugt til eventuelle nye spisebilletter på din rejse. - Stationspersonalet kan også printe dine spisebilletter
- Opdatere dine kontaktoplysninger, og gensende spisebilletter til dig personligt.
Hvornår sendes spisebilletter?
Spisebilletter udsendes typisk som følger:
- Forsinkelse på afrejsedagen: Ca. 15 minutter efter du har en ny rejseplan med en forsinkelse på over 4 timer.
- Aflysning på afrejsedagen: ca. 15 minutter efter du modtager din nye rejseplan, hvis forsinkelsen er over 4 timer.
-
Aflysning eller forsinkelse før afrejsedagen: I løbet af formiddagen på din oprindelige afrejsedag
- Eksempel: Hvis din afgang ud af Nuuk ændres 2 dage før afrejse, og du får en forsinkelse på over 4 timer, modtager du spisebilletter om formiddagen på din oprindelige rejsedag.
Under længere forsinkelser
- Ved flere dages forsinkelse sendes spisebilletter dagligt.
- Du modtager normalt nye spisebilletter i løbet af formiddagen til samme dags måltider samt evt. morgenmad dagen efter.
- Hvis du oplever ændringer undervejs, f.eks. skift af indkvartering, yderligere forsinkelse eller fremrykning, vil du modtage en mail med opdaterede spisebilletter.
Morgenmad
Om du modtager spisebillet til morgenmad, afhænger af, om morgenmad er inkluderet i din indkvartering.
Annullering af spisebilletter
Spisebilletter annulleres automatisk, hvis du eller en medrejsende:
- Annullerer rejsen
- Ombookes til en tidligere afgang
- Skifter til indkvartering, hvor måltider er inkluderet
Her kan spisebilletter bruges
Spisebilletter kan anvendes i caféer, restauranter og detailbutikker, der har tilsluttet sig ordningen. Du kan se en oversigt over dem her.
For dig der rejser i en gruppe, eller som har booket rejsen hos et rejsebureau
Rejser du som del af en større gruppe eller er din rejse booket hos en tredjepart, er det desværre ikke altid, vi har fået de korrekte kontaktoplysninger. Derfor skal du henvende dig til stationspersonalet, som vil registrere kontaktoplysningerne, og sende spisebilletter til dig. Eventuelle efterfølgende spisebilletter på rejsen, vil blive sendt til disse opdaterede kontaktoplysninger, uden du behøver at henvende dig igen.
For dig er er boardingafvist eller har mistet din videreforbindelse
Hvis du bliver boardingafvist eller mister din videreforbindelse fra Nuuk, skal du henvende dig til stationspersonalet i lufthavnen, som vil sørge for, at du modtager dine spisebilletter.
For dig hvis rejse starter i Nuuk
Hvis din booking starter i samme by, hvor du er forsinket, vil du IKKE automatisk modtage en spisebillet.
Dette er fordi, der som udgangspunkt ikke ydes tilskud til madomkostninger for rejsende der der har bopæl i den by, hvor forsinkelsen opstår.
Mener du, at du fejlagtigt ikke har modtaget en spisebillet, og din booking starter i Nuuk, kan du henvende sig til stationspersonalet, som kan udstede en spisebillet til dig. Du kan blive bedt om at dokumentere din bopæl, fx med en bopælsattest.
Hvis du bliver forsinket på øvrige destinationer i Grønland
Kontakt venligst personalet i lufthavnen eller heliporten for at få udleveret spisebilletten fysisk.
Bemærk venligst, hvis man er bosiddende fra den by man er aflyst, får man ikke tilskud til madomkostninger, og får dermed ikke spisebilletter udleveret.
Hvis du vælger at overnatte privat hos familie eller venner, dækker Air Greenland ikke udgifter til overnatning. I praksis betyder det også, at hvis du har mulighed for at opholde dig privat og dermed er strandet, vil der som udgangspunkt heller ikke blive udleveret spisebilletter.