Trafikafvigelser inden for luftfart udløses af mange forskellige faktorer, såvel udefra kommende som internt i Air Greenland.
Hvis en flyvning/afgang aflyses, ombookes passagererne til den først mulige afgang til samme destination.
Air Greenland dækker generelt følgende omkostninger for passagerer, der rammes af trafikafvigelser: Forplejning i rimeligt forhold til ventetiden Indkvartering – sømandshjem, hotel el.lign.
Overfladetransport, hvor dette er et anvendeligt alternativ til en mistet videreforbindelse med fly.
Ved konfliktsituationer, strejker, naturkatastrofer og lignende situationer som er uden for Air Greenland’s kontrol, betaler Air Greenland i første omgang ikke for eventuelle omkostninger, men skal afholdes af passageren selv.
Ved forsinkelser/aflysninger betaler Air Greenland både logi/morgenmad, frokost og middag.
Hvis en flyafgang aflyses eller forsinkes mere end 5 timer, har kunden ret til at få refunderet købsprisen for reservationen og dermed annullere rejsen, eller at få ombooket rejsen.
Air Greenland vil som udgangspunkt altid sørge for at ombooke alle berørte passagerer til næste mulige afgang.